Dansk Landevej

PostNord Danmark Rundt vil opgraderes

Det er begrænset med internationale profiler, der er med i årets udgave af PostNord Danmark Rundt. Blot tre WorldTour-hold er med i løbet, der slutter søndag på Frederiksberg Allé. Men dette kan muligvis blive ændret i fremtiden.

Løbsdirektør Jesper Worre fortæller nemlig til Ritzau, at Danmarks Cykle Union har ansøgt det internationale cykelunion om at rykke løbets op i kategori, så det bliver en del af den nye UCI ProSeries kategori.

“Jeg er optimist, og jeg får kun positive tilbagemeldinger. Vi har søgt og gjort alt, og det sidste vi manglede, var en tv-aftale, som skulle dække ti lande, og den fik vi i den grad”, udtaler løbsdirektør Jesper Worre til Ritzau med henvisning til at der er lavet en aftale med Eurosport om at sende løbet.

Afgørelsen træffes sandsynligvis ved UCI kongressen i forbindelse med efterårets VM. PostNord Danmark Rundt 2019 afsluttes søndag med en etape fra Roskilde til Frederiksberg.