Pogacar har Paris-Roubaix og OL som store mål
Verdens suverænt bedste cykelrytter, Tadej Pogacar, har til en slovensk podcast fortalt om sine mål for de kommende år. For næste sæson er brostensmonumentet Paris-Roubaix, som sloveneren aldrig har vundet, et mål han går hårdt efter.
Artiklen fortsætter efter videoen
I 2028 er de olympiske lege i Los Angeles et stort mål. Pogacar siger dog til podcasten, RTV SLO’s Tour 202, at hans team, UAE Team Emirates, ikke har den store interesse i OL, da der som bekendt køres med nationale hold ved legene.
Fra slutningen af august satser Pogacar på at vinde Vuelta a Espana, og dermed skrive sig ind på listen af ryttere, der har vundet alle tre Grand Tours.
