OL-anekdote: Norsk guld på dansk cykel
De olympiske lege i 1972 i München huskes bedst for tragedien med det palæstinensiske terrorangreb, hvor elleve sportsfolk blev dræbt. Rent sportsligt var svømmeren Mark Spitz den store profil med syv guldmedaljer.
Der blev afviklet fem banediscipliner ved legene. Og det blev til norsk guld i det individuelle forfølgelsesløb.
Knut Knudsen dukkede op på Ordrupbanen i slutningen af 1960’erne, og udviklede sig imponerende. Han kørte på det danske cykelmærke Schrøder, og vandt altså guld i forfølgelsesløb i München.
Artiklen fortsætter efter videoen
Knudsen kørte i bedste tid i kvalifikationen med 4:49,06 min. Danske Reno B. Olsen blev nr. 13 i 5:02.00. Otte ryttere gik videre. I kvartfinalen indhentede nordmanden colombianske Luis Diaz. Det samme gjorde han med tyske Hans Lutz i semifinalen. I finalen var Knudsen oppe imod Zaver Kurmann, og vandt suverænt. Tiderne var henholdsvis 4:45,74 og 4:51,96 min. Dermed var det norsk guld.
Senere fik Knut Knudsen en flot professionel karriere, og vandt blandt andet en etape i Giro d’Italia
Han var i øvrigt også en del af det norske hold, der blev nr. fem i 100 km holdløb ved OL 1972.
