Historie

OL-anekdote: Ingen bronze i 1972

OL-landevejsløbet ved legene i München i 1972 blev kørt den 7. september over 200 km på en forholdsvis flad rute. 163 ryttere fra 48 forskellige nationer deltog, 76 gennemførte løbet.

Den store favorit var belgiske Freddy Maertens, men det  blev hollandsk guld ved Hennie Kuiper, der kørte væk fra en frontgruppe i finalen og sejrede 27 sekunder foran australske Clyde Sefton. Spanske Jaime Huelamo kørte ind på tredjepladsen, men blev siden diskvalificeret grundet en positiv dopingtest. New Zealandske Bruce Biddle blev nr. fire, men fik ikke bronzemedaljen, da han ikke var blevet dopingtestet.

Der blev der heller ikke givet bronzemedalje i holdløbet, hvilket du kan læse mere om på nedenstående link.

Artiklen fortsætter efter videoen


Bedste dansker blev Jørgen Marcussen som nr. 21. Ove Jensen blev nr. 28, Henning Jørgensen blev nr. 48, mens Eigil Sørensen udgik.

I øvrigt blev Maertens nr. 13, mens andre legender som Francesco Moser og Cees Priem blev nr. otte og tolv.

Kuiper blev professionel  i 1973 og verdensmester i 1975, vandt fem monumenter og vandt to gange etaper til Alpe d’Huez i Tour de France.