OL-anekdote: Dansker nr. syv i historiens første OL-løb for kvinder
De olympiske lege 1984 blev, som i 1980 præget af boycot. Sovjetunionen og de fleste andre østlande boycottede legene, da de var utilfreds med sikkerheden
Legene i Los Angeles var også de første hvor der var cykelløb for kvinder på programmet. Der blev kørt et landevejsløb over 79,2 km.
Artiklen fortsætter efter videoen
Danske Helle Sørensen markerede sig flot med en syvendeplads. Det gjorde hun ved at vinde hovedfeltets spurt. Amerikanske Connie Carpenter-Phinney sejrede. Carpenter-Phinney var også kendt som en dygtig skøjteløber, vandt VM-medaljer i banecykling og er mor til nu tidligere professionelle cykelrytter Taylor Phinney, som hun fik sammen med Davis Phinney, der også var professionel cykelrytter. Sølvet gik til amerikanske Rebecca Twigg og bronzen til Sandra Schumacher. 45 ryttere fra 16 nationer deltog i det første olympiske cykelløb for kvinder.
Til gengæld var der ikke meget dansk succes i herrernes landevejsløb ved OL 1984. Søren Lilholt, der året før var blevet U19-verdensmester i Australien udgik efter et tidligt udbrudsforsøg. Også Ole Byriel udgik.
Bedste dansker blev Per Pedersen som nr. 24, mens Kim Eriksen blev nr. 40. Amerikanske Alexi Grewal sejrede i en tæt spurt foran canadiske Steve Bauer, men det blev norsk bronze ved Dag-Otto Lauritzen. Løbet blev kørt i stærk varme.
I 100 km holdløb deltog Danmark med et hold bestående af John Carlsen, Kim Eriksen, Lars Jensen og Søren Lilholt. Det blev til dansk syvendeplads ud af de 26 deltagende nationer. Italien, med den siden så legendariske Eros Poli, vandt foran Schweiz og USA.
