Officiel: Paul Seixas vil køre Tour de France
Decathlon CMA CGM har i en pressemeddelelse klargjort at deres stjerneskud, 19-årige franske Paul Seixas, vil deltage i årets Tour de France.
Artiklen fortsætter efter videoen
“Jeg er virkelig meget glad for at annoncere, at jeg vil deltage i årets Tour de France. Det er en barndomsdrøm, noget jeg ofte har forestillet mig, og det er nu meget tæt på. Jeg er kun 19 år gammel, men som jeg allerede har sagt, er alder hverken en hindring eller en undskyldning. Denne beslutning, taget i samråd med holdets ledelse, er blevet nøje overvejet og blev åbenlys over de seneste par dage. Mine resultater siden starten af sæsonen har givet mig meget selvtillid; jeg føler mig klar, og jeg vil have ambitiøse mål. Det ligger ikke i min tankegang, heller ikke i mit syn på cykling, blot at stille op i Tour de France for oplevelsens skyld, og jeg vil sigte efter det bedst mulige resultat samlet set. Inden det vil jeg også køre Tour Auvergne-Rhône-Alpes i juni, på veje jeg kender meget godt og i et format, der vil tjene som ideel forberedelse til min første Grand Tour”, udtaler Seixas.
