Ny prolog-sejr til Julius Johansen
Danske Julius Johansen fortsætter med at vinde kortere tidskørsler i 2026. Onsdag blev det til triumf på prologen i Volta a Portugal, der blev kørt i Lisabon over 6,5 km. Johansen vandt i tiden syv minutter og tolv sekunder, hvilket var fire sekunder bedre end hans holdkammerat Rui Oliveria, der blev nr. to.
“Jeg er virkelig stolt af min præstation med at være den bedste i prologen i Portugal. Det her er meget specielt, jeg så Ruis tid, og det var en fantastisk tid, så jeg vidste, at det ville blive virkelig svært at slå. Jeg gjorde bare mit bedste, jeg trænede virkelig hårdt til det her, så jeg er virkelig glad for, at jeg kan afslutte det med en sejr i dag”, sagde Julius Johansen efterfølgende.
Artiklen fortsætter efter videoen
I 2026 har Johansen, der tidligere var en del af det danske banelandshold, vundet enkeltstart i det belgiske Sibiu Cycling Tour og prologen i det franske Boucles de la Mayenne samt i det spanske O Gran Camilio.
Volta A Portugal køres over yderligere ni etaper.
