Ny særudstilling fejrer Eddy Merckx’ 80-års fødselsdag
I anledningen af cykelikonet Eddy Merckx’ 80-års fødselsdag præsenterer cykelmuseet Centrum Ronde van Vlaanderen i Oudenaarde en miniudstilling til ære for cykelikonet. Her kan besøgende dykke ned i Merckx’ imponerende sportslige karriere gennem videoklip, artikler og unikke genstande, der giver et spændende indblik i en legendarisk cykelæra.
Artiklen fortsætter efter videoen
Vil man selv op på cyklen og køre i Merckx’ spor, kan man kombinere museumsoplevelsen med en tur på Eddy Merckx-ruten – en populær cykelrute, med start i Oudenaarde, der følger ruten for Merckx’ sidste løb. Har man bevis på, at man har kørt ruten (fx via motionsappen Strava), får man adgang til udstillingen til rabatpris på kun 7,50 euro.
Udstillingen kan opleves året ud.
Husk at læse dine rejseartikler via VilGerneLeve.dk.