NSN Cycling Team har præsenteret nyt look
NSN Cycling Team, der har overtaget WorldTour-licensen fra det nu tidligere Israel-Premier Tech, har præsenteret deres nye look, som du kan se på foto på denne nyhed.
Bag holdet står blandt andre den spanske fodboldlegende Andrés Iniesta, der er blandt stifterne af virksomheden NSN.
“Cykling har altid været en passion for mig, ligesom fodbold. Jeg er begejstret for nu at opleve det indefra. Dette er et meget vigtigt skridt for NSN på alle niveauer. Vi er spændte og motiverede, ivrige efter at dele vores viden og fortsætte med at forbedre os. Vi kan ikke vente med at nyde rejsen fremad”, udtalte Iniesta i forbindelse med præsentation af det nye look og tøj.
