Milan vandt også anden etape af Polen Rundt 2026
Tirsdagens anden etape af Polen Rundt 2026, nr. 83i rækken, kørtes mellem feriebyerne, billetsmukke Międzyzdroje og Szczecin, hovedstaden i Vestpommern.
Som det gjorde på første etape endte det med en massespurt, som Jonathan Milan fra Lidl Trek vandt.
Som på første etape blev det også til en andenplads til franske Paul Magnier fra Soudal Quick Step. Tredjepladsen blev tirsdag besat af italienske Matteo Malucelli fra XDS Astana.
Fire ryttere i udbrud
Der blev holdt højt tempo fra start. Et udbrud på fire ryttere blev etableret. Den lokale Radosław Frątczak, belgiske Dries De Bondt (Team Jayco AlUla) og tyskerne Anton Schiffer (Team Visma | Lease a Bike), og Jonas Rutsch (Lotto Intermarché) arbejdede godt sammen.
Feltet slap dog aldrig kontrollen med udbruddergruppen, og med 21 km igen, var hullet lukket. Det blev for anden dag i træk til en massespurt. Decathlon CMA CGM forsøgte at køre norske Tord Gudmestad frem til finalen, men Jonathan Milan var urørlig.
“Det var endnu en meget hurtig og krævende etape. Holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde med at kontrollere udbruddet og guide mig perfekt gennem de hårde, tekniske strækninger i den sidste kilometer. Vejsvinget og svinget lige før målstregen krævede fuld koncentration, men vi befandt os i den ideelle position. At tage en anden sejr i træk i den gule trøje føles ekstraordinært,” udtalte Jonathan Milan ved målstregen.
Artiklen fortsætter efter videoen
Milan fører naturligvis også løbet samlet efter de to sejre. Det gør han otte sekunder foran Magnier. Polske Kamil Małecki fra Pinarello Q36.5 er på løbets tredjeplads, tolv sekunder efter Milan.
Bedste dansker på etapen blev 22-årige Tobias Svarre fra Uno-X Mobility nr. 59. Mikkel Bjerg fra UAE Team Emirates-XRG er bedste dansker i klassementet som nr. 52.
Tredje etape onsdag fra Gorzów Wielkopolski til Zielona Góra over 193.5 km.
