Dansk Landevej

Michael Reihs udbygger sin rekord

38-årige Michael Reihs er udtaget til Team Veloconcepts opstilling til PostNord Danmark Rundt, der afvikles den 12. til 16. september. Dermed udbygger Reihs sin rekord med antal deltagelser i Danmarks største cykelløb til 16 styk

Michael Reihs har haft en omskiftelig cykelkarriere, men Michael Reihs stort set altid haft Post Danmark Rundt som en fast del af sin sæson. Reihs blev i 2001 professionel på de daværende schweiziske Phonak-team og kørte både i 2001 og 2002 i Danmarks største cykelløb med det schweiziske team.

I 2003 vendte Reihs retur til Danmark og Team Fakta, men var ikke en del af holdet i Post Danmark Rundt. Fakta-teamet lukkede efter 2003, og karrieren var tæt på at slutte for den angrebsstærke rytter. Men i Reihs’ hjemby, Silkeborg, opstod Team Designa Køkken, og dette blev hans nye base. Syv gange kørte Michael Reihs Post Danmark Rundt som Team Designa Køkken-rytter og var blandt andet med, da teamet vandt løbet ved Jakob Fuglsang i 2008.

Team Designa Køkken lukkede med udgangen af 2010, og igen var cykelkarrieren ved at få en ende for Reihs. I sidste øjeblik blev Christina Watches-Onfone dog skabt, og Michael Reihs fik tilbudt en kontrakt. To gange kørte Reihs Post Danmark Rundt for Christina Watches-Onfone, og begge år lykkedes det at vinde løbets bakkekonkurrence.

Efter en konflikt med teamejer Claus Hembo skiftede Michael Reihs før 2013 til det storsatsende Team Cult Energy, hvor han tre gange kørte Post Danmark Rundt. I 2016 deltog Reihs med det tyske Stölting Service Group.

Årets deltagelse bliver dog den sidste for Michael Reihs, der slutter den aktive karriere med udgang af sæsonen. Rekorden vil dog uden tvivl stå i mange år.

I øvrigt Jacob Nielsen er med 12 deltagelser den, der kommer tættest på Michael Reihs rekord.

Kilde: Historien om Post Danmark Rundt.