Michael Mørkøv nyt medlem af Sportens Hall of Fame
Michael Mørkøv er nyt medlem af Sportens Hall of Fame. Det blev afsløret lørdag aften ved Sports Galla 2025 i Herning.
Mørkøv har i sin karriere vundet tre olympiske medaljer, og er flere gange blevet verdensmester i banecykling.
”Jeg er utrolig stolt af at blive en del af Sportens Hall of Fame. Jeg er sportsnørd og følger selv med i alle mulige sportskåringer på tv, så det er helt utroligt, at jeg nu er optaget i så flot et selskab,” siger Michael Mørkøv.
Andre cykelryttere i Sportens Hall of Fame er Ole Ritter, Niels Fredborg og Leif Mortensen. Der er nu i alt 42 medlemmer af Sportens Hall of Fame.
Artiklen fortsætter efter videoen
Busterne af Sportens Hall of Fame-medlemmer står i Idrættens Hus i Brøndby, hvor Michael Mørkøv har sin daglige gang på grund af sit job som landevejstræner i Danmarks Cykle Union. Senere på måneden ankommer så busten af Michael Mørkøv.
”Hver dag, når jeg skal til frokost, går jeg forbi busterne af de andre medlemmer, som jeg ser meget op til. Jeg glæder mig til at kunne hilse på mig selv fremover. Det bliver altså stort.”
Foto: Lars Møller
