Luis Ocaña slog Merckx med otte minutter i Orcières-Merlette i 1971
Torsdagens 18. etape af Tour de France 2026 havde mål i Orcières-Merlette, der nu er en kendt skiby. Men for mange cykelfans er byen også synonym med en stor bedrift udført af spanske Luis Ocaña. Den 8. juli 1971 kørtes ellevte etape af den 58. udgave af Tour’en. Der blev kørt fra Grenoble til Orcières-Merlette over 134 km. Ocaña satte et stort angreb ind, kørte solo i omkring 60 km, og vandt etape otte minutter og 42 sekunder foran en Eddy Merckx, der på dette tidspunkt var 25 år. Merckx var midt i sin storhedstid, og havde vundet Tour’en de to forudgående år, og havde et ry for at være uovervindelig.
Artiklen fortsætter efter videoen
Ocaña så ud til at have afgjort Tour de France 1971. Han førte med mere end otte minutter til Merckx. Men fire dage senere styrtede spanieren på nedkørslen fra Col de Menté og udgik. Merckx nægtede at bære den gule trøje dagen efter styrtet, men endte altså med at vinde sit tredje Tour de France.
Danske Leif Mortensen overtog kaptajnrollen på BIC teamet efter Ocaña udgik, og kørte sig til en sjetteplads. Det var den bedste danske klassementsplacering frem til 1995, hvor Bjarne Riis blev nr. fem,
Luis Ocaña fik sin Tour de France-sejr i 1973, hvor Merckx ikke deltog. Han døde i 1994.
Læs i øvrigt mere om den berømte etape i 1971 på nedenstående link.
