Internationalt landevej

Lars Michaelsen: Vi skal have 27 ryttere

Den danske manager på teamet der i år hedder NTT Pro Cycling og næste år skal hedde Team Qhubeka ASSOS, Lars Michaelsen fortæller til BT om sine oplevelser på det sydamerikanske team, hvor han inden 2020 blev hyret som styrende manager, men siden måtte se Bjarne Riis komme og tage en styrende rolle på teamet. “Jeg blev fanget i et spil, både for mig selv, men egentlig også for holdet. Dem, der betaler for musikken, har selvfølgelig noget at skulle sige. Det uheldige er bare, at der ikke er blevet betalt for musikken,« siger Lars Michaelsen blandt andet til avisen.

Nu er Bjarne Riis ude af teamet, Michaelsen er der fortsat og kan se fremad mod 2021 med optimisme. “Der er en lille stamme af ryttere, ledet af Giacomo Nizzolo og Domenico Pozzovivo. Vi skal have 27 ryttere, og mange står uden kontrakt for næste år lige nu. Vi har en aftale med BMC på cykler, Mercedes på biler og med mange mindre sponsorer. Det hele er plug and play”, forklarer Michaelsen.

På teamet har danskerne Andreas Stokbro og Michael Carbel kontrakt, men flere danske ryttere kan være på vej. Rasmus Byriel, der ikke får sin kontrakt med Lotto Soudal forlænget, er nævnte som et emne, og også Jesper Hansen fra Cofidis kunne være en mulighed.