Jonas Vingegaard med til starten af anden etape af PostNord Danmark Rundt 2026
Når anden etape af PostNord Danmark Rundt starter i Glyngøre den 30. juli, vil byens egen cykelhelt Jonas Vingegaard være til stede og tage del i startceremonien på podiet. Etapen er en del af Skive Kommunes store 700 års byjubilæums fejringprogram.
Artiklen fortsætter efter videoen
Arrangementet forventes at starte omkring kl. 11:15, hvor speakerne Carsten Ritter og Peter Piil tager imod Jonas på scenen i Glyngøre for at sætte ord på, hvad det betyder for ham, at løbet sættes i gang fra hans by. Som en naturlig del af Jonas Vingegaards tilstedeværelse vil han blive hyldet for hans store præstation under årets Giro d’Italia, hvor han som den blot ottende i historien – og første dansker – kunne notere sig for sejren i alle tre Grand Tours.
