Jakob Fuglsang 14. dansker til at køre i VMs top-10

Med femtepladsen ved søndagens VM i Imola blev Jakob Fuglsang den 14. dansker, der har kørt sig i top-10 ved et landevejs-VM.

Matti Breschel, Rolf Sørensen og Bjarne Riis har gjort det fire gange, Leif Mortensen har gjort det tre gange, Michael Valgren, Bo Hamburger og Jørgen Marcussen har to gange kørt i top-10, mens Johnny Weltz, Werner Grundahl, Jakob Piil, Mads Pedersen, Ole Ritter og Jesper Worre en gang er endt i top-10 ved det professionelle landevejs-VM.