Internationalt landevej

Jagtsejr til 7’erne. Par nr. 13 i front af 3-dagesløbet

Par nr. 7, Lasse Norman Leth og Tobias Aagaard, vandt den afsluttende jagt, da DBC Ballerups 3-dagesløb 2025 startede torsdag i Ballerup Super Arena.

Det er dog det stærke par nr. 13, Robin Skivild og Conrad Haugsted, der fører løbet efter første dag efter at de vandt den indledende jagt tidligere på aftenen. I Dernypace blev det til sejr til Matias Malmberg paces af Rene Dupont, mens Frederik Rodenberg/Andreas Stokbro vandt omgang på tid og Oscar Winkler gigantspurten.

7’erne og 13’erne er en omgang foran de øvrige toppar. Skilvild/Haugsted har hele 59 point, mens 7’erne har 28 point. Fem par er en omgang efter. Par nr. 3, hollandske Jan-Williem Van Ship og amerikanske Peter Moore  er på tredjepladsen med 49 point.

Det er udgave nr. seks af DBC Ballerups 3-dagesløb. Løbet fortsætter fredag og lørdag. Husk at få købt din billet via Billetsalg.dk ApS.

Artiklen fortsætter efter videoen


Hos kvinderne fører Par nr. 7, Amalie Dideriksen og Ida Fialla efter første dag. Læs også på nedenstående link.

Husk at du kan købe blandt andet bogen Par nr. 7 via SportsBog.dk og du får dine kulturnyheder via JuicyNet.dk.

https://www.lasquadrarosa.dk/2025/11/13/par-nr-7-i-front-efter-foerste-doegn