Tour de France

Ingen danskere med Team Jayco Alula til Tour de France 2026

Der bliver ingen danskere på Team Jayco AlUla i Tour de France 2026. Det australske team stiller med australierne Luke Durbridge, Kelland O’Brian, Ben O’Connor, Michael Matthews og Luke Plapp samt schweiziske Mauro Schmid og tyskerne Pascal Ackermann og Felix Engelhardt.

Durbridge skal køre Tour de France for tolvte gang og Matthews for niende gang. Sidstnævnte har vundet fire etaper i løbet og den grønne pointtrøje. O’Connor vandt en stor etape i Tour’en i 2025, og vandt også en etape i 2021. Kell O’Brien og Felix Engelhardt er debutanter i Tour’en. Ackermann er holdets sprinter.

Artiklen fortsætter efter videoen


Danskerne Chris Juul-Jensen, Asbjørn Hellemose og Anders Foldager har kontrakt med Team Jayco AlUla.

Tour’en indledes fredag den 4. juli med en holdtidskørsel i Barcelona.