Internationalt landevej

Information om 4. etape, Kongeetapen, i PostNord Danmark Rundt 2025

Fredag køres Kongeetapen i PostNord Danmark Rundt 2025. Der skal køres fra Svendborg på Fyn til Vejle i Østjylland.

Der venter hele 226,6 km og 2200 højdemeter. På Fyn skal den berømte Golfbakke passeres efter 37 km. Med godt 70 km igen begynder rytterne på de kendte bakker omkring Vejle. Blandt andet Jerlev-bakken skal passeres to gange, og på rundstrækningen i Vejle skal den klassiske Kiddesvej køres hele fire gange.

Kiddesvej er 440 meter lang, og har en gennemsnitsstigning på 11,5 procent . Det stiger maksimalt 19 procent på Kiddesvej. I PostNord Danmark Rundt drejes der af efter 375 meter ved Vejle Vindmølle, hvorefter der køres ind på Koldingvej, hvor det fortsat stiger

Læs mere om Kiddesvej længere nede på denne side.

Mads Pedersen fra Lidl Trek fører løbet blot ti sekunder foran Niklas Larsen fra BHS – PL Beton Bornholm. De to er også de store favoritter til fredagens etape.

Løbets trøjer:
PostNord Danmarks førertrøje: Mads Pedersen (Lidl-Trek)
Skodas pointtrøje: Mads Pedersen (Lidl-Trek)
DrivingChange in Diabetes Bakketrøje:Conrad Haugsted (ColoQuick Cycling)
Sparekassen Danmark Ungsdomstrøje: Jakob Söderqvist (Lidl-Trek)
Lidl holdkonkurrencen: Lidl-Trek

Artiklen fortsætter efter videoen