Internationalt landevejTopartikler

Information om 1. etape i PostNord Danmark Rundt 2025

Tirsdag indledes den 34. udgave af PostNord Danmark Rundt.

For første gang i løbets historie skal der køres på Bornholm. Den indledende etape skal køres over 178 km med start kl. 13:05 i Nexø og forventet mål kl. 17:15 i Rønne. Der køres over blandt andet Svaneke, Gudhjem, ind på øen til Klemesker, til Allinge-Sandvig, forbi Hammershus, til Hasle, hvor der køres en 11 km lange rundstrækning, hvor den stejle bakke ved Helligpeder skal forceres tre gange. Når rytterne sidste gang når toppen på den hårde rundstrækning, mangler der blot 19 km til målstregen på Ndr. Havnevej i Rønne.

Etaperne PostNord Danmark Rundt 2025:
12. august, 1. etape: Nexø – Rønne, 178,1 km
13. august, 2. etape: Rødovre – Gladsaxe 114,7 km
14. august, 3. etape: Kerteminde – Kerteminde 14,1 km (enkeltstart)
15. august, 4. etape: Svendborg – Vejle 226,5 km
16. august, 5. etape: Hobro – Silkeborg 149,6 km

Det nuværende PostNord Danmark Rundt blev kørt første gang i 1985. De første fire udgaver hed Bikuben Danmark Rundt. Fra 1995 til 2015 hed løbet Post Danmark Rundt. Fra 2016 har løbet heddet PostNord Danmark Rundt.