Internationalt landevej

Hvem var Michael Goolaerts?

Wim Van Aert dedikerede søndag sejren i Paris-Roubaix til Michael Goolaerts. En rytter der døde af et hjertestop i Paris-Roubaix i 2018.

Goolaerts blev født den 24. juli 1994 og døde den 8. april i 2018 som altså blot 23-årig.

Han blev født i byen Lier og blev cykelrytter. Han viste stort talent son juniorrytter både på banen, men også med en ottendeplads i juniorernes Flandern Rundt. I 2013 blev han stagiare på Verandas Willems teamet og fik en rigtig kontrakt med teamet året efter. I 2015 kom han på Lotto-Soudals udviklingshold. I 2017 vendte han tilbage til Verandas Williams teamet, hvor han blandt andet var holdkammerat med Wout van Aert.

Artiklen fortsætter efter videoen


2018 startede han godt blandt andet med en niendeplads i Dwars door West-Vlaanderen. Den 8. april stillede han op i Paris-Roubaix. På den anden brostens sektor efter 109 km kørsel fik han et hjerteanfald, og faldt til jorden livløs. Han blev fløjet til et hospital i Lille, men døde senere på aftenen.

“Denne her er til Michael Goolaerts, min tidligere holdkammerat. Siden hans død har jeg tænkt på ham hver gang Paris-Roubaix kommer rundt. At miste Michael forårsagede så meget smerte for alle, og at kunne vinde her for ham betyder så meget”, udtalte Wim Van Aert efter sejren søndag i Paris-Roubaix nr. 127.