HistorieVuelta a Espana

Historiens første Vuelta a España fik belgisk vinder

Første udgave af Spanien største cykelløb, Vuelta a España, blev afviklet i 1935.

Som Tour de France med l’Auto og Giro d’Italia med La Gazzetta dello Sport var det også en avis, der stod bag opfindelsen af Vuelta’en. Det er den spanske journalist Juan Pujol fra avisen Informaciones, der betegnedes som opfinderne af Spaniens største cykelløb. Og ideen var som i Frankrig og Italien at promovere avisen.

Vuelta’en i 1935 blev kørt fra den 29. april til 15. maj over 14 etaper og i alt 3,411 km. 50 ryttere deltog, heriblandt 33 spaniere. 29 ryttere gennemførte løbet. Vejret var koldt og regnfuld, og måske var det en fordel for de belgiske ryttere. For det blev en triumf for Gustaaf Deloor, der overtog førertrøjen efter tredje etape og endte med at vinde løbet. Hans største udfordring var spanske Mariano Canardo, der dog mistede en del tid grundet et styrt på 13. etape. Det blev også belgiske på tredjepladsen i løbet ved Antonie Dignef.

Der blev kørt med 27,2 km/t i gennemsnit. To teams, B.H. og Orbea, deltog, resten af ryttere var individuelle ryttere. Førertrøjen var i øvrigt i en gylden farve i 1935. 

Første etape i historien om Vuelta a Espana blev kørt fra Madrid til Valladolid. Den blev vundet af Dignef.

Sidste etape i løbet havde mål i Madrid og startede i Zamora.

Vuelta’en blev også gennemført i 1936, men derefter satte Den spanske borgerkrig en stopper for løbet frem til 1941.