Første professionelle sejr til U23-verdensmesteren. Tog førertrøjen fra dansker
Den italienske U23 verdensmester Lorenzo Finn opnåede søndag karrierens første professionelle sejr. Det gjorde han på anden etape af det belgiske Sibiu Cycling Tour, der køres i udgave nr. 16. Finn sejrede på etapen kørt fra Sibiu til Păltiniș Arena over 157.8 km, og overtog dermed førertrøjen fra danske Julius Johansen fra UAE Team Emirates.
“I dag var min første professionelle sejr, og den var virkelig fantastisk. Jeg må takke holdet – de kontrollerede etapen og forberedte mig perfekt til klatringen. Så havde jeg heldigvis benene til at køre afsted. Min første sejr som professionel føles virkelig speciel – men nu skal vi fokusere, da der stadig er to dage tilbage”, udtalte Finn efterfølgende.
