Internationalt landevej

Felix Gall går efter klassementet i Vuelta’en

Østrigske Felix Gall fra Decathlon CMA CGM skal fra lørdag køre sin anden Grand Tour i 2026 og vil satse på klassementet i årets Vuelta a Espana.

“Jeg havde en rigtig god træningslejr i Arc 1950, så jeg er glad for at vende tilbage til løb efter sejren i Vuelta a Burgos. Det viser, at vi har gjort tingene rigtigt de seneste uger, og efter en lang træningsperiode er det bestemt godt at vide, at jeg er klar til årets anden Grand Tour. Hovedmålet er at gå efter klassementet i Vueltaen”, forklarer Felix Gall.

Artiklen fortsætter efter videoen


Gall vil få hjælp fra Léo Bisiaux, Jordan Labrosse, Callum Scotson, Sander De Pestel, Gregor Mühlberger og Matthew Riccitello på Decathlon teamet i den kommende Vuelta.

Gall blev blot slået af Jonas Vingegaard i årets Giro d’Italia. Det bliver tredje gange østrigeren skal køre Vuelta’en. Han blev sidste år nr. otte. Det blev også til en femteplads i sidste års Tour de France.