Internationalt landevej

Resultater fra Faun-Ardèche Classic 2026. Sejr til formstærk franskmand. Dansk femteplads

Den 26. udgave af det franske Faun-Ardèche Classic blev lørdag kørt med start og mål i Guilherand-Granges og over 187,6 km.

Super formstærke franske Paul Seixas fra Decathlon teamet, der foreløbig har haft et succesfuldt forår, sejrede efter solokørsel.

Seixas, angreb 40 km før målstregen, og sejrede hele et minut og 48 sekunder foran en anden meget formstærk rytter, Jan Christen fra UAE Team Emirates.

“Det var planlagt med holdet at angribe på det punkt i løbet, med målet om at komme væk i en lille gruppe på højst fem eller seks ryttere. Jeg følte mig usædvanligt godt i dag. Jeg befandt mig sammen med Jorgenson, og i starten, da han ikke tog føringer, tænkte jeg, at han måske blufede lidt. Men på stigningen, da jeg satte mit tempo for at sikre, at de andre ikke skulle indhente os, så jeg, at han ikke kunne følge med, så jeg gik afsted på egen hånd. Det var hårdt i Val d’Enfer, jeg kæmpede nogle gange, men jeg pressede mig selv for at holde rytmen. Jeg tænkte på min familie ved målstregen; det var min fars fødselsdag. Det var helt vildt, jeg kunne næsten ikke tro det! Det var en utrolig dag, og holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde”, forklarede dagen vinder efterfølgende.

Danske Mattias Skjelmose fra Lidl Trek blev nr. fem.

Resultater i nedenstående

Løbet blev kørt første gang i 2001. Det blev dansk tredjeplads i 2008 ved Jonas Aaen. Skjelmose blev nr. tre i løbet i både 2024 og 2025.

Artiklen fortsætter efter videoen


Results powered by FirstCycling.com