Du har nok aldrig hørt om den anden danske deltager i Giro d’Italia
Ole Ritter blev i 1967 den første danske deltager i Giro d’Italia. Han gennemførte ikke løbet. Men Ritter var med i igen i 1968. Denne gang fik han selskab af en anden dansker på Germanvox-Wega teamet. Navnet er Henning Petersen.
Artiklen fortsætter efter videoen
Petersen fik ikke den store opmærksomhed i de danske medier, og gjorde heller ikke det store væsen af sig i Giro’en. Han udgik efter syvende etape grundet et siddesår. 1968 var det eneste år som professionel for Henning Petersen, der blev født den 3. september 1939. Han forlod Germanvox-Wega teamet allerede i juli 1968, men nåede da også at køre både Milano-Sanremo og Tirreno-Adriatico. Karrierens bedste resultater opnåede han i det østeuropæiske Fredsløbet, hvor han blev nr. tre på to ateper i 1963. Han deltog også i 100 km holdløb ved OL 1964, hvor det danske hold endte på syvendepladsen.
Giro d’Italia 1968 blev i øvrigt vundet af Eddy Merckx foran de italienske stjerner Vittorio Adorni og Felice Gimondi.
