Det første VM i Danmark
Både Skotland og Frankrig havde vist interesse for at blive arrangører. Men VM i cykling 1896, hvilket på dette tidspunkt kun var på banen, blev tildelt Danmark og klubben DBC.
Ordrupbanen blev udbygget til lejligheden med et decideret rytterhus på Inderkredsen og med bedre forhold til tilskuerne.
Artiklen fortsætter efter videoen
Danmarks største medaljefavorit var Chr. Ingeman-Petersen i motorpace. Han blev dog diskvalificeret i indledende heat. Det blev dog til danske medaljer hos amatørerne ved en sølvmedalje til Edwin Schrøder i sprintdisciplinen og en bronzemedalje ved Anthon Hansen i motorpace. Storbritannien og Frankrig vandt fire medaljer hver i de fire officielle discipliner.
VM 1896 blev en succes for DBC. Stævnet fik besøg af den kongelige familie, og gav også et overskud på 3.500 kroner. Og det var i øvrigt første gang nogensinde, at der bkev afviklet professionelle cykelløb i Danmark. Efterfølgende var der også stor tilgang af ryttere til DBC.
