Internationalt landevej

Deceuninck – Quick-Step mest vindende i sæsonen

Som det har været tilfældet de seneste otte sæsoner har det belgiske Deceuninck – Quick-Step også i 2020 været det mest vindende cykelteam.

39 sejre af 15 forskellige ryttere er det blevet til. Sejrer vundet i tolv forskellige lande.

Dermed er teamet tæt på at runde de 800 sejre i deres levetid.

“På teamet siger vi at The Wolfpack aldrig giver op. Det viste vi igen i år, måske det mest udfordrende år nogensinde, fra pandamien til de mange skader, der har plaget teamet. Men vi fortsatte med at kæmpe, at tror på os selv og få det bedst mulige ud af enhver situation. Derfor vil jeg sige tillykke til alle, ryttere, staff og sponsorer, der arbejdede så hårdt for at komme til tops. Denne bedrift er et bevis på at teamet har en unik mentalitet og DNA”, forklarer teammanager Patrick Lefevere.

På sejrslisten 2020 er blandt andet Kasper Asgreens sejre i Kuurne-Bruxelles-Kuurne og ved DM i både linieløb og enkeltstart og så selvfølgelig Julian Alaphilippes VM-sejr.

Søndag blev Rémi Cavagna (foto) hyldet for at være mest angrebsivrige i Vuelta a Espana.