Dansk LandevejHistorie

De første danske landevejsløb

Det første landevejscykelløb i Danmark blev faktisk kørt i Aarhus. Det skete den 21. september 1884, og var arrangeret af Aarhus Bicycle Club. Der blev kørt på Grenaa Landevej. Der berettes om mange tilskuere og stor interesse fra også københavnske aviser.

I København, og i verdens ældste cykelklub, DBC, var der skepsis omkring cykelløb på landevej. Men i 1885 slog Sophus Houmann tyskeren Dr. Fiskes 24 timers rekord, olg nåede ud på 44 danske Mil. Det var god propaganda for landevejscykling og fik DBCs bestyrelse til at arbejde videre med planerne om landevejscykling.

DBCs første virkelige landevejsløb fandt sted den 22. maj 1887. Der blev kørt over 6 Mil fra Vedbæk til Helsingør og retur til Vedbæk, i øvrigt i storm og regn på en opkørt vej.

En stor tilskuere skare så Sven Rubow vinde DBCs første landevejsløb i tiden to timer og 5 minutter.
Der blev kørt igen den 14. august, men der skulle gå nogle år inden landevejscykling vandt udbredelse. Først fra 1890 blev landevejsløbene sat i system under DBC.

.