Dansk Landevej

Danskerne og kærligheden til cyklen

I disse tider er cyklen om noget billedet på danskernes klimabevidsthed. Folk fra alle lag i samfundet benytter dagligt cyklen frem for bilen, da det ofte i de større byer er hurtigere at komme frem på jernhesten end i bilen. Men det hænger i høj grad også sammen med ønsket om at behandle vores jordklode en smule bedre, og mange vælger af den grund de klimavenlige tohjulede i stedet for de forurenede firhjulede.

Om det er danskernes hang til at foretage dagens ærinder på cyklen, der har skabt den store fascination for cykelsport eller omvendt, skal være usagt. Men det er i hvert fald sikkert, at danskerne er vilde med cykling og også gerne smider et lille bet afsted, når de spændende etaper i sommerens Tour de France eller andre af de traditionelle og legendariske cykelløb skal afgøres.

Bring spænding til en tam affære
En lang flad etape, hvor rytterne kører stille og rolig i samlet flok mod mål, er måske ikke ligefrem det mest sindsoprivende cykelløb. Men ventetiden frem mod de afsluttende kilometer og spurten bruges af mange til at satse lidt sparepenge på et af de mange spilmarkeder. Danskernes fascination af cykelsport er tydelig på betting24.dk, en online platform, hvor eksperter sørger for at opliste de udbydere, som tilbyder væddemål på cykelsport.

Nu er det jo heldigvis de færreste cykelløb eller etaper, hvor der kun er nævneværdig action på de få afsluttende kilometer. De fleste løb byder på spændende cykling fra start til slut, og da mange løb samtidig vises på tv, er det ikke underligt, at danskerne er blandt de mest ivrige cykelfans og seere.

Fantastisk dansk år
At danskernes interesse og cykling nærmest er eksploderet de seneste år må i overældende grad naturligvis tilskrives de mange fantastiske resultater, som de professionelle danske ryttere har opnået i den forgangne sæson. Fra sæsonens start har mange af de danske ryttere vist høj kvalitet og gjort sig gældende og godt bemærkede i mange prestigefyldte løb.

Første del af sæsonen blev især præget af Jakob Fuglsang. I årets første måneder var han nærmest urørlig og lavede det ene flotte resultat efter det andet. Sæsonen første højdepunkt kom, da han kørte først over målstregen og vandt forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège. I juni kunne han for anden gang i karrieren træde øverst op på sejrsskamlen som vinder af det franske etapeløb Critérium du Dauphiné.

Sæsonen og entusiasmen for dansk cykling kulminerede ikke overraskende i slutningen af september, da Mads Pedersen nærmest sensationelt var hurtigst af alle ved VM. Han blev dermed blev den første danske verdensmester for herreeliten nogensinde. Et utroligt resultat, der ikke bare var prikken over i’et for Mads Pedersens sæson og karriere, men også en perfekt afslutning på en flot sæson for dansk cykelsport.

Mere i vente
Effekten af de danske præstationer på alverdens landeveje kan i stigende grad aflæses på de danske veje. Flere og flere motionscyklister bevæger sig nemlig ud i det dejlige danske landskab og nyder en rask cykeltur. Der investeres store summer i supercykelstier og anden infrastruktur for cyklister i Danmark, hvilket gør forholdene for danske cykelmotionister ganske fornuftige. De gode cykelmuligheder har naturligvis ligeledes en indflydelse på danskernes store lyst til at hoppe på cyklen.

Forholdene for danskerne i det professionelle felt er ganske givet også helt i top, og det bliver med garanti yderst spændende for alle cykelfans at følge den kommende sæson. Kan Fuglsang igen gøre sig gældende i kampen om medaljer ved sommerens OL i Japan, og vil den regnbuefarvede verdensmestertrøje føre Mads Pedersen til flere flotte sejre?  Spørgsmålene er mange, og vil kun være med til at gøre danskernes fascination af cyklen endnu større.