Tour de France

Danskere hjalp Bennett til historisk sejr

Det er noget smukt og specielt. At vinde på Champs-Élysées i den grønne pointtrøje på den afsluttende Tour de France etape. Det gjorde irske Sam Bennett søndag. Dermed blev han den første irer til a vinde på Champs Elysées nogensinde, og den første fra den grønne ø til at vinde den grønne pointtrøje siden legendarisk Sean Kelly gjorde det i 1989. Kelly vandt i alt konkurrencen fire gange.

Bennett blev perfekt leveret til søndagens spurt af hans danske holdkammerat på Deceuninck – Quick-Step, Michael Mørkøv. Tidligere på etapen havde Kasper Asgreen sørget for at få den irske sprinter perfekt frem til finalen.

“Det var virkeligt hurtigt, og ret nervøst. Men drengene kontrollerede løbet, og bragte mig til fronten, da det galt. På de sidste flade stykke, lod jeg et par andre ryttere komme op, da jeg kunne mærke lidt modvind, og så åbnede jeg spurten med 150-200 meter tilbage.  Jeg troede at nogen ville passere mig, men det skete ikke, og jeg kan stadig ikke tro jeg vandt”, forklarede Sam Bennett i Paris søndag.

Det blev i øvrigt til 13 dage i den grønne pointtrøje for Bennett, der forhindrede Peter Sagan i at vinde konkurrencen for ottende gang.