Internationalt landevej

Danske OL-medaljevindere skal køre det københavnske 6-dagesløb

Danske cykelfans vil kunne opleve to af Danmarks medaljevindere fra OL i Rio, når den 55. udgave af det københavnske 6-dagesløb skal afvikles 26. til 31. januar.

Hele Danmark fulgte med i sommers, da danske atleter havde enorm succes ved de olympiske lege i Rio. Blandt andet fik Danmark hele tre medaljer ved cykeldisciplinerne i den brasilianske by.
To af deltagerne på det bronzevindende hold i 4000 meter holdforfølgelse, Casper Folsach og Frederik Rodenberg Madsen, vil de danske cykelfans, og andre sportsinteresserede, nu kunne opleve ved det københavnske 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena den 26. til 31. januar, og hygge sig med cassino online brasil.

Folsach og Rodenberg Madsen udgør nemlig et af de fire danske par ved det 55. københavnske 6-dagesløb. “Vi er virkelig glade for at kunne præsentere to danske landsholdsryttere og tilmed OL-medaljevindere ved 6-dagesløbet. Feltet bliver fantastisk stærkt, men jeg er sikker på, at de to nok skal få markeret sig rigtigt godt”, udtaler sportslig ansvarlig for 6-dagesløbet Jimmi Madsen.

“Det bliver super fedt at prøve kræfter med det københavnske 6-dagesløb. Selvom vi er debutanter, så er jeg sikker på, at vi nok skal få markeret os, og få levereret nogle resultater. Og så glæder jeg mig til at opleve stemningen, og se masser af tilskuere i Ballerup Super Arena”, forklarer Casper Folsach, der for to uger siden blev europamester i Derny pace i en fyldt Ballerup Super Arena. “Jeg glæder mig ekstremt til at blive en del af det københavnske 6-dagesløb, og jeg er sikker på, at vi nok skal få drillet nogle af de store par”, supplerer Frederik Rodenberg.

Fra denne banesæson er det københavnske 6-dagesløb en del af en internationale løbsserie med afdelinger også i London, Amsterdam og Berlin samt finale på Mallorca. I løbsserien køres med nationale par, og fire danske par vil deltage i løbet i København. Tidligere er det offentliggjort, at Jesper Mørkøv/Marc Hester og Casper Pedersen/Alex Rasmussen kører sammen. Endnu et dansk par vil blive offentliggjort i den nærmeste fremtid.
Desuden ligger det fast at vinderne fra 6-dagesløbet i London, belgierne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw er på startlisten i København.

Casper Folsach og Frederik Rodenberg Madsen kører også sammen, når der den 1. december afvikles DM i parløb og den 29. december 100 km internationale parløb i Ballerup Super Arena.

2017-udgaven bliver den 55. udgave af det københavnske 6-dagesløb. Det bliver 14. gang, at der skal køres i Ballerup Super Arena, og det bliver den femte udgave med Michael Sandstød som arrangør. Billetsalget til løbet foregår via BT shop.