Bane

Dansk U17 etapesejr i Berlin

Danske Frederik Erringsø vandt torsdag 1. etape af U17 omnium i forbindelse med 6-dagesløbet i Berlin. Der blev kørt som tempoløb over 20 omgange. Luis Carl Jørgensen blev nr. fire og Tusnelda Svanholmer scorede også point.

2. etape var et pointløb over 40 omgange. På løbets to første pladser sluttede et par stærke drenge fra det østrigske landshold.  Luis Carl Jørgensen blev nr. tre og Frederik Erringsø blev nr. 4. I den samlede stilling er Frederik Erringsø på løbets tredjeplads. Der køres også fredag og lørdag.