Dansk Landevej

Dansk løbsarrangør holder døren på klem til gennemførelse af event midt i juni

Coronakrisen har stor indflydelse på dansk cykelsport. Danmarks Cykle Union har aflyst alle løb og events i deres regi foreløbig indtil 1. juni. Og de fleste andre cykelevents i Danmark planlagt til før sommerferien er aflyste. Enkelte arrangører har dog fortsat et håb om at gennemføre deres cykelevents. Hos arrangørerne af Cykelstafetten Spar Nord og ProOwned Classic håber de at kunne gennemgøre deres 4-dages event i Høje-Taastrup den 11. – 14. juni. Et event der også omfatter DM for U23 og Masterklasserne.

“Vi venter på regeringen og myndighedernes definition af, hvor mange vi må være samlet efter den 10, maj, og reelt kan vi vente helt frem til den 29 maj med en evt. udsættelse”, forklarer arrangør Ole Egeblad til CyclingWorld.dk

Alt omkring eventet er i princippet klart, og sammen med Hvidovre Cykel Klub vil Cykelstafetten Spar Nord rigtigt gerne give licensrytterne og motionisterne er ekstraordinær oplevelse. 

”Vi har et rigtigt godt samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, Spar Nord og Danmarks Cykle Union – alt er klar til et brag af en event – vi skal bare have grønt lys fra myndighederne. Det er nok et relativt spinkelt håb – men så længe det lever, holder vi en dør på klem”, uddyber Egeblad, der understreget at eventet under alle omstændigheder vil blive gennemført i 2020. “Vi aflyser ikke med mindre vi bliver tvunget til det af myndighederne”