Danmarks største cykelløb skal for første gang køres uden tidskørsel
PostNord Danmark Rundt 2026 bliver udgave nr. 35 i rækken. De første fire udgaver midt i 1980’erne, og siden 1995 i det nuværende format med fem eller seks etaper.
Det bliver dog i 2026 første gang, at løbet skal køres uden en individuelt tidskørsel.
I den første udgave i 1985 blev der kørt både prolog og en enkeltstart. Det samme var tilfældet året efter samt i 1987. I 1988 var der ingen prolog men en enkelstart over 20,4 km fra Korsør til Slagelse. Fra 1995 til 2015 var konceptet at der kørtes en enkeltstart om aftenen på fjerde dagen efter at der blev kørt en kort landevejsetape om formiddagen samme dag. Fra 2016 blev der kørt en enkeltstart på fjerde dagen og ingen landevejsetape samme dag. I 2019 blev enkeltstarten kørt som anden etape, i øvrigt i Grindsted. I 2021 og 2023 blev der afsluttet med en enkeltstart, i 2022 var tidskørslen igen på anden etape og i 2024 på første etape. Sidste år blev enkeltstarten kørt som tredje etape.
I 2026 ingen tidskørsel i Danmarks største etapeløb. Til gengæld er tredje etape omkring Vejle og med mål på Kiddesvej ekstrem hård. Læs mere om ruten i nedenstående.
