BaneBane World CupTopartikler

Danmark suverænt i spidsen af World Cup’en

Med sejren i Milton cementerede det danske 4000 meter hold deres føring i World Cup’en i holdforfølgelse. Det blev som bekendt også til sejr i første afdeling i franske Saint-Quentin-en-Yveline,s og dermed har Danmark 2000 point.

Storbritannien er næstbedst med 1700 point efter anden- og tredjeplads, mens Huub Wattbike test team er nr. tre med 1640 point og Frankrig nr. fire med 1350 point.

I finalen mod Huub Wattbike test team i Milton første Danmark fra start til slut, og vandt med mere end tre sekunder. Første omgang blev kørt på 20,896 sekunder, anden omgang på 14,228 sekunder og sidste på 14,342 sekunder.

Det danske 4000 meter hold har i begge World Cup afdelinger bestået af Lasse Norman, Casper Folsach, Julius Johansen og Rasmus Lund Pedersen. Danmark kørte de tre løb i Milton i henholdsvis 3:56.885 min, 3:52.785 og 3:53.499.

Der skal køres i alt seks World Cup afdelinger. De resterende er i henholdsvis Berlin, London, Cambridge i New Zealand og i Hong Kong.