Nyheder

Cykelrapporter alligevel ikke kommunikationschef hos Be­st­sel­lers

For et par uger siden skrev vi på CyclingWorld.dk, at cykelrapporter Niels Christian Jung skulle være ny kommunikationschef i Danmarks største modetøjskoncern Be­st­sel­lers.

Dette bliver dog ikke til noget alligevel. “Jeg starter alligevel ikke mit job hos BESTSELLER. Jeg har ingen yderligere kommentar til den historie. Jeg håber, I forstår og respekterer mit ønske. Bedste hilsen Niels Christian”, skriver Niels Christian Jung på sin Facebook.side, og linker til en artikel i Ekstra Bladet, hvor Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, udtaler: “Niels Christian Jung starter ikke hos os alligevel. Det handler om personlige årsager”.

Niels Christian Jung har i en lang årrække dækket cykelsporten på DR. Han var sammen med Olav Skaaning Andersen manden bag dokumentarprogrammerne Tavshedens Pris, der i slutningen af 1990’erne afslørede en del af cykelsportens sort dopingproblem. De to skrev desuden bogen Doping på landevejen. Jung havde også en rolle i at Michael Rasmussen endte med at blive taget ud af Tour de France i 2007.

Senere har Jung også lavet dokumentarfilm om Bjarne Riis og en række andre dokumentarfilm