Banecykling

Claus Dalsgaard A/S igen sponsor for talentløbet ved DBC Ballerups 3-dagesløb

Når der den 13. til 15. november afvikles sjette afdeling af DBC Ballerups 3-dagesløb bliver der traditionen tro også afviklet et løb for de unge talenter. Og som så ofte før bliver det med el-virksomheden Claus Dalsgaard A/S som sponsor for løbet, der køres over tre etaper fordelt på de tre dage.

“Vi elsker at støtte de unge talenter i dansk cykelsport. Derfor giver det godmening for os at støtte talentløbet ved DBC Ballerups 3-dagesløb. 3-dagesløbet har udviklet sig til et super event, og er derfor oplagt for os at være en del af, da vi jo har adresse meget tæt ved Ballerup Super Arena. Vi glæder os til endnu en udgave”, udtaler Claus Dalsgaard.

Talentløbet ved 3-dagesløbet er en vigtig del af systemet i dansk cykelsport for, når det handler udvikling af unge banetalenter. De seneste år har ryttere som blandt andre Conrad Haugsted, Theodor Storm, Noah Wulff, Patrick Frydkjær, Noah Møller Andersen samt mange andre høstet vigtig erfaring i løbet. Alle ryttere der er godt på vej til en karriere på øverste hylde.

Den 13. til 15. november køres sjette udgave af 3-dagesløbet. Husk at få købt din billet via Billetsalg.dk ApS.

.