Belgisk profil til NSN Cycling Team
NSN Cycling Team har skrevet kontrakt med belgiske Lennart Van Eetvelt frem til og med 2029.
25-årige Van Eetvelt skifter fra Lotto Intermarche. Han fik et stort gennembrud med at vinde UAE Tour i 2024, hvor han også vandt Tour of Guangxi i Kina. I år er han blandt andet netop blevet nr. to i Artic Race of Norway. Han udgik af årets Giro d’Italia, og blev nr. 41 i Tour de France. Det er i karrieren også blevet til en tredjeplads i Clasica San Sebastian og en syvendeplads i Lombardiet Rundt.
“Lennert Van Eetvelt er en rytter, vi har fulgt tæt gennem de seneste år, og vi er meget glade for at kunne byde ham velkommen på holdet,” siger teammanager Kjell Carlström. “Lennert har allerede vist, at han kan vinde på WorldTour-niveau – især i krævende etapeløb – og vi tror på, at han kan fortsætte sin udvikling hos os i de kommende sæsoner.”
Artiklen fortsætter efter videoen
”Jeg var på udkig efter et internationalt og professionelt miljø, hvor jeg kunne tage det næste skridt i min karriere,” tilføjer Van Eetvelt. ”NSN virkede som det helt rigtige match til det, så jeg glæder mig meget til at blive en del af teamet og se, hvad vi kan opnå sammen i løbet af de næste tre år”, forklarer Van Eetvelt.
