Bane

Andreas Byskov Sarbos Mindeløb køres den 14. november

Når verdens ældste cykelløb, DBC, den 14. november afvikler banensæsonens tredje stævne i Ballerup Super Arena, bliver det blandt andet med anden udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb på programmet.

Andreas Byskov Sarbo var et af de mest lovende talenter i dansk cykelsport. Han kørte oprindeligt for Lyngby CC, og i 2019 for Team NPV – Carl Ras Roskilde Junior, hvor han i maj 2019 vandt en etape i Fredsløbet i Tjekkiet. Dette med det danske landshold. I seks sæsoner kørte Andreas i Ballerup Super Arena. Andreas Byskov Sarbo døde den 1. juni 2019 efter at være påkørt af en bilist under en enkeltstart i Tour de Himmelfart ved Odder. Andreas Byskov Sarbo blev blot 18 år.

Første udgave af Mindeløbet blev kørt den 7. november 2019, og blev vundet af Frederik Egehus.

Tilmelding til stævnet via www.cykelbanen.dk. Der bliver adgang for ca. 350 tilskuere til stævnet.

Frederik Egehus vandt første udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb foran Ludvig Wacker og William Blume