Dansk Landevej

Anders Lund nomineret til Team Danmark og Salling Groups Trænerpris

Sidste år vandt Danmarks Cykle Unions (DCU) banelandstræner Casper Jørgensen prisen. I år er DCUs landevejstræner Anders Lund blandt de nominerede til Team Danmark og Salling Groups Trænerpris.

Det er sportschefer i Team Danmark-støttede forbund, elite- og verdensklasseatleter samt Team Danmarks medarbejdere, der har haft mulighed for at indstille kandidater til prisen. På baggrund af indstillingerne har en komité peget på de tre nominerede og vinderen af prisen.

De øvrige nominerede er landstræner i kajak Mette Barfod, cheflandstræner i badminton Kenneth Jonassen 

I begrundelse for nomineringen af Anders Lund lyder det: “I landevejscykling har cheflandstræner Anders Lund skabt en vinderkultur og et uovertruffent commitment til landsholdet. De danske ryttere står sammen og bidrager hver især maksimalt og offervilligt til den planlagte taktik. De er samlet få gange om året, og på den baggrund er det ekstra imponerende, hvordan Anders Lund får så mange individualister til at kæmpe sammen som et hold.”

Du kan se, hvem der løber med prisen, når DR 1 viser SPORT 2020 lørdag den 2. januar 2021.