Internationalt landevej

Alt du skal vide om 1. etape af Tour de France 2026

Lørdag indledes udgave nr. 113 af Tour de France. der skal køres som en holdtidskørsel over 19,6 km i Barcelona i Spanien. Det er den sydligste start på det franske etapeløb nogensinde.

Ruten er flad indtil slutfasen, hvor der er to mindre stigning, heraf op til målstregen på Montjuïc-stigningen.

Der gives individuelle tider til rytterne på holdene. Så det gælder for holdene at beskytte deres klassementsryttere indtil de selv kan skyde frem i slutfasen.

Første hold starter kl. 17:05 og sidste hold kl. 19:16. Se starttiderne for de enkelte team på nedenstående link.

Artiklen fortsætter efter videoen


Seneste holdtidskørsel i Tour de France var i Bruxelles i 2019. Første gang der blev kørt holdtidskørsel i Tour’en var i 1920, hvor der dog også blev givet individuelle tider. Den nuværenden ide med individuelle tider på en tidskørsel blev testet i forbindelse med Paris-Nice i 2023.

Der deltager 184 ryttere i Tour de France 2026 fordelt på de 23 team. 27 nationer er repræsenteret i løbet. Belgien er nationen med flest ryttere i løbet med 31 styks, men der er 30 franske ryttere med i løbet. Gennemsnitsalderen for rytterne er 29 år og 16 dage. Den yngste deltager er franske Paul Seixas, der er 19 år og 283 dage gammel. Den ældste rytter i løbet er italienske Damiano Caruso, der er 38 år og 265 dage.

Syv danskere deltager.