Alle danske cykelløb indtil 1. juni aflyst

Danmarks Cykle Union (DCU) har besluttet at alle danske cykelløb frem til den 1. juni er aflyst. Tidligere har den internationale cykelunion (UCI) gjort det tilsvarende for alle løb registreret på deres kalendre.

“Vi vil igen understrege, at vi til fulde forstår ønsket om at komme i gang med både klubaktiviteter og cykelløb, og vi arbejder på at udvide landevejssæsonen med løb i både juli og oktober måned, såfremt det bliver muligt i forhold til restriktioner. Løbsarrangører skal kontakte deres distriktsformand ved tvivlsspørgsmål”, skriver DCU blandt andet i en meddelelse.