Bane

Årets første banestævne afvikles torsdag i Ballerup Super Arena

Efter det succesfuld Nytårsstævne med Beckers Malings 100 km parløb den 28. december er Danmarks største og ældste cykelklub DBC nu klar til 2020. Torsdag afvikles årets første banestævne i Ballerup Super Arena.

Der køres løb i alle klasser heriblandt pointløb og parløb for eliten. Blandt profilerne kan fremhæves Andreas Kron og Rasmus Bøgh Wallin fra Riwal Readynez, Lud Anton Wacker fra Team Sunweb Development og Arne Birkemose fra Team IBT-isolering, der kommer direkte fra talentløbet i forbindelse med 6-dagesløbet i Rotterdam og skal køre med sin faste makker Anders Fynbo.

Dørene i Ballerup Super Arena åbnes kl. 17:30. Første løb indledes kl. 18:30. Entré kr. 50 eller med DBC medlemskort.

Den 23. januar afvikles sæsonens sidste ordinære stævne i Ballerup Super Arena. Den 7. til 9. februar er det så tid til det historiske 3-dagesløb. Læs alt om dette på www.dbc3dages.dk, hvor der også er link til billetsalg.

Se programmet på https://cykelbanen.dk/wp-content/uploads/2020/01/program9januar2020.pdf

Foto: Jesper Skovbølle