Motion

Škoda BørneTour bliver en del af PostNord Danmark Rundt 

Når Danmarks største etapeløb, PostNord Danmark Rundt, til sommer ruller gennem landet, bliver det med ekstra fokus på fællesskab, oplevelser og cykelglæde for de yngste. Škoda BørneTour bliver i 2026 en integreret del af PostNord Danmark Rundt med events i udvalgte startbyer. Børn får dermed mulighed for selv at komme i sadlen og opleve suset fra et cykelløb på samme dag og i samme rammer som nogle af verdens bedste ryttere.

Škoda BørneTour afvikles i nedenstående fire startbyer:

Artiklen fortsætter efter videoen


  • Aalborg den 29. juli    
  • Glyngøre den 30. juli   
  • Fredericia den 31. juli  
  • Køge den 2. augus

Alle BørneTour-events starter umiddelbart efter at de professionelle ryttere er sendt afsted på dagens etape – så børnene kan overtage ruten og tilskuernes hyldest, og få deres egen store cykeloplevelse i trygge og afspærrede rammer. Events i forbindelse med PostNord Danmark Rundt er for børn i alderen 3-10 år. Det adskiller sig fra det normale BørneTour-format, som typisk henvender sig til børn og unge fra 3-15 år. Læs mere om de enkelte events på de respektive tilmeldingssider.