Ungt dansk par kører 6-dagesløbet med Bilka Princip som sponsor

Når det 56. københavnske 6-dagesløb skal afvikles den 1. til 6. februar bliver det med de unge danske talenter Andreas Kron/Andreas Stokbro som par nr. 15 sponsoreret af Bilka Princip.

Dansk cykelsport råder over rigtig mange danske talenter. To af dem hedder Andreas. Henholdsvis Kron og Stokbro på 19 og 20 år og begge med kontrakt på Riwal Ceramicspeed teamet. Andreas og Andreas har ud over deres landevejskarriere også vist stort talent og passion for banesporten. Dette har nu resulteret i en kontrakt med Bilka 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena.

Stokbro debuterede sidste år i det københavnske 6-dagesløb, hvor han sammen med Frederik Schwartz blev nr. 14. For Andreas Kron bliver der tale om debut i det store event. “6-dagesløbet i Ballerup er noget helt specielt for mig. Jeg har haft min daglige gang på cykelbanen i rigtig mange år, og drømt om at blive en del af store event. Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver en stor oplevelse, og jeg tror på vi nok skal få markeret os godt undervejs”, forklarer Andreas Kron, der sammen med sin makker har domineret vinterens parløb i Ballerup, og også har hentet gode internationale resultater. De to kender desuden alt til forholdene ved Bilka 6-dagesløbet, da de i 2011 vandt Mini 6-dagesløbet i Ballerup. Nu skal de køres med 14-tallet på ryggen i det professionelle løb og med Bilka Princip på maven.

Princip er Bilkas eget mærke for kompromisløs kvalitet hentet og sammensat fra hele verdenen. I Princip sortimentet finder du håndplukkede delikatesser og unikke produkthistorier. Princip er din garanti for udsøgt smag og nøje udvalgte råvarer. For Princip er passionen for de ekstra gode råvarer – det er håndværk, nytænkning og tradition forenet med masser af kærlighed for den gode smag, der sikrer dig de store smagsoplevelser hver gang.

Bilka 6-dagesløb fra den 1. til 6. februar er det 56. i København og det 15. i Ballerup Super Arena. Tidligere er også offentliggjort at østrigerne Andreas Müller og Andreas Graf kører som par nr. 3 præsenteret af P.O. Nielsen. Altså fire gange Andreas er klar til løbet.
Billetsalget til 6-dagesløbet foregår via BT Shop.