UEC: EM i Portugal en stor succes

Det europæiske cykelforbund (UEC) kalder i en pressemeddelelse, udsendt mandag, det netop afholdte U19/U23 bane-EM i portugisiske Anadia for en stor succes. 385 ryttere fra 25 forskellige nationer deltog. 44 titler blev uddelt.

“Vi har været vidner til et interessant og spændende event i en moderne velodrom. Niveauet var et af de højeste i de seneste år, og mediernes store interesse beviser, at banecykling er en fascinerende disciplin”, lyder det for David Lappartient, præsident for det den europæiske cykelunion.

Bedste nation blev Italien med ti guldmedaljer samt en af sølv og tre af bronze. Næstbedst blev Rusland med syv guldmedaljer, syv sølvmedaljer og seks af bronze, mens Storbritannien med syv mesterskaber, seks sølvmedaljer og elleve bronzemedaljer.

De største stjerner ved EM-stævnet blev italienske U19-rytter Letizia Paternoster med fire EM-titler og franske Mathilde Gros, der i U23 rækkerne vandt tre guldmedaljer og en af sølv.

Letizia Paternoster slog desuden verdensrekord i 2.000 meter forfølgelsesløb med 2.20,927 minutter, mens det russiske hold med 44,460 sekunder slog verdensrekord i holdsprint.

Det europæiske forbund nævner i pressemeddelelsen også danskerne Amalie Dideriksen og Niklas Larsen, der hver vandt tre medaljer.