Dansk Landevej

Tre danskere i top-11 på 1. etape i Normandiet

Schweiziske Fabian Lienhard fra det amerikanske Holowesko Citade teaml mandag vandt 1. etape af det franske Normandiet Rundt. Der blev kørt fra St. Pierre en Auge over 140 km til Le Neubourg. Etapen endte i en massespurt efter flere udbrud undervejs.

Danske Nicolai Brøchner, der er holdkammerat med dagens vinder, blev nr. fem, Kasper Asgreen fra Team Virtu Cycling nr. ti og Casper Folsach fra ColoQuick nr. elleve.

Normandiet Rundt køres over syv etaper og i øvrigt i udgave nr. 38. Også Riwal CeramicSpeed Cycling Team deltager i løbet.

I Katalonien Rundt blev Michael Mørkøv nr. fire efter at have hjulpet holdkammeraten på Quick Step Alvaro Hodeg til en suveræn sejr på 1. etape.