Tid til udgave nr. 8 af Niels Fredsborgs æresløb

andersfynbo

Torsdag aften åbner Aarhus Cyklebane porten til den 8. udgave af Niels Fredborgs Æresløb. Eventet køres som et omnium med nedenstående deltagere. Blandt andre deltager 6-dagestjerne Marc Hester, der dog har været hæmmet af en skade, og tidligere firedobbelte verdensmester Alex Rasmussen, der dog er langt fra tidligere tiders form. Favoritter er desuden den lokale Lasse Eland, Aske Vorre fra Giant-Castelli samt måske specielt norske Fredrik Steen.

Startliste Niels Fredsborgs Æresløb:

11 Lasse Eland

C.K. Aarhus

12 Jeppe Aaskov Pallesen

Hammel C.K.

13 Michael Berling

C.K. Aarhus

14 Jakob Frandsen

Team Aura Energi – C.K. Aarhus

15 Thomas Guldhammer

Vejle C.K.

16 Aske Vorre

Giant-Castelli

17 Alex Rasmussen (Odense)

Frederikshøj C.C.

18 Fredrik Steen (Norge)

Norge

19 Kasper Linde (Odense)

Cycling Odense

20 Marc Hester (København)

Team Wiggins

21 Brian Funder (Odense)

Cycling Odense

Desuden køres torsdag også Aarhus By’s Grand Prix som en række sprintermatcher. Her er den danske sprintmester William Rimkratt-Milkowski den store favorit, men også den nye danske sprinterprofil Rasmus Nejrup deltager. Desuden køres der løb for øvrige senior, damer, veteraner, børn og unge løbe-cykel løb inden stævnet afsluttes med et spændende parløb over 50 omgange. Stævnet starter kl. 18.00, og har forventet afslutning 20.45.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er Niels Fredborg blandt Danmarks mest succesfulde baneryttere nogensinde. Fredborg har vundet tre olympiske medaljer og tre verdensmesterskaber i 1000 meter på tid og er i øvrigt noteret for 27 danske mesterskaber.

Se tidligere vindere af Niels Fredborgs Æresløb her.