Internationalt landevej

Team TreFor vinder af DM holdløb 2016

For fjerde år i træk blev Team TreFor lørdag vinder af DM i holdløb. Der blev kørt over 42 km i Odsherred i Nordvestsjælland. De vindende hold bestod af Kasper Asgreen, Mads Würtz Schmidt, Andreas Hyldgaard Jeppesen, Daniel Foder, Mark Sehested Pedersen og Mads Rahbek.

Team TREFOR sejrede 35 sekunder foran ColoQuick-Cult, der dermed fik sølv, mens Team Almeborg Bornholm var 45 sekunder efter på tredjepladsen. ”De gjorde det helt suverænt. De kørte som et homogent hold hele vejen. Andreas Hyldgaard slår ud med 13 kilometer igen, og de andre fortsætter bare med at køre homogent,” sagde sportsdirektør Michael Guldhammer efter at DM-titlen var i hus. Daniel Foder og Mark Sehested og Daniel Foder har været med på TreFor i alle de fire sejre.

Otte teams deltog hos herre elite. På de næste pladser fuldte Team Soigneur – Copenhagen Pro Cycling, Riwal Platfor Cycling team, Team Giant Scatto U23, Vejle Cykel Klub og Hammel Cykle Klub.

Hos U19 herrerne sejrede Team Børkop cykler – Carl Ras Roskilde Junior foran Team Herning CK Junior og Team ABC Junior. Den åbne dameklasse blev vundet af Team BMS BIRN 1 foran det blandede Sunshineriders. Se komplette resultater på http://www.dmholdlob.dk/resultater-2015/

Se masser af foto fra dagen på http://www.juelft.dk/bikelife/road_albums/2016-road-racing/2016-06-18-dm-holdlob-nykobing-sj/